Modtagelse og genopfyldning er essentiel for en effektiv lagerstyring. Nøjagtig modtagelse sikrer, at varerne tjekkes og sorteres korrekt, hvilket forhindrer fejl og forbedrer sikkerheden i dit lager. Effektiv placering fremskynder fremtidige plukke- og pakkeprocesser, reducerer rod på lageret og optimerer de samlede arbejdsgange. Tilsammen understøtter processerne et velorganiseret, strømlinet lager, der opfylder kundernes efterspørgsel med minimale udsving.
Når de bestilte varer ankommer til lageret, finder operatøren den pågældende PO (Purchase Order) frem på scanneren og kan begynde at modtage varer direkte ind på den ønskede eller anbefalede lokation. Operatøren kan også bare vælge at scanne en vare i forsendelsen, hvor der så anbefales de PO’er der indeholder denne vare. Der tjekkes antal og der afstemmes direkte i PO’en og når man er færdig med at modtage bestillingen, afslutter man modtagelsen, og evt. uoverenstemmelser sendes til indkøbsafdelingen, der kan kontakte leverandøren.
Hvis du har et parti varer du skal hurtigt ud af døren til dine kunder er der ikke nogen grund til at du bruger tid på at lægge dem på plads. Du kan bruge vores cross docking funktion og placere varerne midlertidigt på en lokation hvor det er nemt og hurtigt at komme til for plukkerne.
Du kan nogle steder på dit lager opbevare varer som du ikke kan eller vil plukke fra, da de f.eks er i en uhensigtsmæssig høje eller placeret så de fungerer som genopfyldningsvarer eller som buffer lager. Du vil få anbefalinger på hvornår du skal genopfylde den tomme eller næsten tomme lokation, så ordrer der venter på den pågældende vare, kan blive frigivet til pluk.